Christian Tastrup
Debatindlæg 2015
Sendt til Folketidende 19.01.2015
Hvad skal vi lege?
På byrådsmødet d. 15.1. havde næsten alle politikerne besluttet at lege "Smagsdommerne", da man drøftede besparelser på Egnsteatret Masken. Men det var kun en leg. For forlods havde man besluttet, at Egnsteatret Masken sagtens kan bære en mærkbar nedskæring og alligevel opretholde de vigtigste tilbud, Herunder det vigtige tilbud til børn og unge. Enhver må tage ansvar for de tunge tider og yde sit, blev der sunget i kor med løftede pegefingre. Legen kaldes også grønthøstermetoden. Jurister kalder det vist for ansvarsfraskrivelse.
En anden leg handlede om en nedlagt børneinstitution, der ikke vil dø. Her kan byrødderne ikke sno sig uden om, at det - som man kunne forudse - vil koste kommunen dyrt at forældrene opretter en privat institution i stedet. Der skulle tørres tårer næsten bordet rundt, fordi det nu er kommunen, der skal spytte i kassen. At forældrene har kæmpet bravt for at opretholde en god institution og gode forhold for deres børn, da det gik op for dem kommunen ikke er sit ansvar bevidst, blev ikke nævnt med et ord, med Enhedslisten som en behagelig undtagelse. Der er ellers så mange politikere, der går ind for privatisering. Politikerne havde tydeligvis forgæves ledt efter en mulighed for ansvarsfraskrivelse.
Kommunen leger også i ny og næ casino med borgernes penge. Dagen efter byrådsmødet tabte den 50 millioner på på et schweitzerfranclån.
Og vi kan heldigvis også snart glæde os til indvielse af en skole til 180 millioner som vi leger, vi har brug for.
Ih, hvor vi kan lege!
Og ihhh hvor er borgerne trætte af uansvarlige politikere!
Christian Tastrup
Malkevej 6, Horbelev
Christian Tastrup
Malkevej 6, Særslev
DK-4871 Horbelev
Tlf. +45 61 51 59 26
Skype: christastrup
Mail: christian@tastrup.dk
Facebook:
facebook.com/christian.tastrup
Ello:
https://ello.co/ctastrup